Enhver dansker hader sig selv, det ligger i danskerens væsen at nære en indbygget foragt for sig selv og i særdeleshed sin danskhed, derfor hører man ofte en dansker sige, at hun hellere ville have været svensk eller amerikansk eller sågar nepalesisk, det er lige meget hvad, bare det er noget helt andet end lige netop dansk. Der er overalt en flovhed over det danske, som stikker langt dybere end Janteloven, den er mere at betragte som en form for væmmelse ved alt, hvad der er dansk, den danske folkemusik, det danske flag, det danske sprog, alle de små, sørgelige danske bakker, der ligger spredt rundt i landskabet, som om nogen har glemt dem der, alt det hader en dansker helt ind i sit hjerte. Jeg tror ikke, jeg nogen sinde har oplevet et folk, der hader sig selv så meget, som danskerne gør, selv ikke tyskerne med deres triste historie er lige så selvudslettende som danskerne, og hvis der er noget, en dansker kan lide, så er det at få kritik, fordi enhver kritik bekræfter, hvad hun allerede ved.
Comment