Danske teser – nr. 2

Selv ikke en dansker kan sige sig helt fri for at blive berørt af smiger, for eksempel sad jeg forleden i bussen, da der kom en fremmed mand derind, han kom ind på en noget mærkelig måde, chaufføren bremsede, så manden nærmest væltede ned over mig på sædet, og han blev meget forlegen og undskyldte og trak sig væk til sædet på den anden side af bussen, og jeg kunne godt se, han sad og holdt øje med mig, hans blik blev hele tiden ved med at søge hen til mig, og han var i den ubehagelige situation, at han havde mistet kontrollen, han var væltet ind over en fremmed kvinde i bussen, og da han skulle ud, rejste han sig ikke bare og forlod bussen, han kom hen og stillede sig foran mig og nikkede og sagde, at jeg måtte hilse min mand derhjemme og sige, han havde en utroligt smuk kvinde, og det kunne jeg godt lide, jeg kunne godt lide at sidde der i bussen og føle mig belæsset med erotisk kapital.

Comment

There is no comment on this post. Be the first one.

Leave a comment