Jeg sidder i øjeblikket og læser anmeldelser og omtaler af danske konceptuelle værker, og det slår mig, hvor ofte læsere og anmeldere opfordrer til eller ønsker, at forfatteren næste gang laver en anden type bog, en såkaldt rigtig bog, og også finder det nødvendigt at diskutere, hvorvidt værket er litteratur og i det hele taget værd at læse. Fx skriver Mai Misfeldt i sin anmeldelse i Berlingske af Peter Adolphsens En million historier: “come on, Adolphsen, vis os nu hvad du også kan, hvis du virkelig sætter dig selv på prøve. F.eks. sølle 10 historier i én bog”.
Jeg er nødt til at komme med en måske ikke så overraskende bekendelse (når jeg nu har udgivet en bog med cut ups af danske sange): Jeg elsker den slags urigtige bøger. Jeg har haft nogle ret fantastiske møder med værker, som jeg ikke i min vildeste fantasi havde kunnet forestille mig skulle være værker. Jeg husker tydeligt første gang, jeg stødte på Kenneth Goldsmiths Soliloquy, og jeg kan stadig komme op at køre over Emma Kays World View fra 1999, som er et forsøg på at skrive hele verdenshistorien fra hukommelsen. Nogle gange, når jeg underviser, sker det, at jeg lader min begejstring gå ud over kursisterne i form af nogle måske lidt overvældende skriveøvelser.
De mest kendte eksempler på konceptuel litteratur er måske ikke danske, men der findes en lang række danske forfattere, der har udgivet konceptuelle værker. Jeg ville simpelthen ikke vide, hvor jeg skulle begynde, hvis man skulle liste dem op, men hvis jeg skulle nævne en enkelt, kunne det være Glaffey og Langvads “Madalfabetet”, eller man kunne pege på Martins Larsens forfatterskab. Der er udgivet så meget dansk konceptuel litteratur, at der også er plads til diskussioner om, hvornår noget er rigtig konceptuel litteratur, og hvornår det bare ligner.
Jeg kunne godt have en drøm om, at der kom lidt ekstra synlighed og fokus på den danske konceptuelle litteratur. Der findes udenlandske antologier over konceptuel litteratur, fx Against Expression og I’ll drown my book, men det kunne da være fedt, hvis der også kom en dansk samling.
Det er i øvrigt interessant, at vi hele tiden støder på disse forestillinger om, hvornår noget er rigtig eller forkert litteratur, når nu litteraturens force i virkeligheden er, at den kan være så mange forskellige ting.
Comment