Andre ord

"Her ligger Å. Undskyld mig, jeg kan ikke staa".

2018

Jeg har længe haft medlidenhed med alfabetets sidste og yngste bogstav, der i 2011 blev skrevet helt ud af Aarhus, og er glad for, at tabet af Å nu endelig kan få en fysisk manifestation i form af en mindetavle.

Værket blev udstillet med titlen OTTEOGTYVENDE BOGSTAVS BORTGANG på KH7s udstilling Art by numbers, juni 2018. 

PICNIC

2018

To skovturs-tekster til udstillingen PICNIC i juni i Vestergade 62 i Aarhus uden Å.

Udstilling af vægmaleri, fotografi og ord. 

Bag udstillingen stod det kunstneriske makkerpar BIT/.

Inderst inde troede vi ikke på husene

2017

Billedkunstner Iben West og forfatter Mette Østgaard Henriksen har besøgt forladte huse på Djursland og lavet et poetisk katalog over deres forfald. Et katalog, der emmer af ufortalte historier og abrupt afbrudte situationer. En samling beboelses-situationer i opløsning, der med forfaldsæstetisk sørgmodighed afspejles i fotografi og tekst.

"Smukt digt- og fotoværk om huse i forfald maner til eftertanke og udforsker i en vellykket konstellation verbal- og billedsprogets udtrykformer." (Lektørudtalelse, DBC)

Litterært ekstranummer

2015
Spillestedet Radar og Atlas over Aarhus under 365TEKSTER inviterede i december 2015 tre forfattere, Mads Mygind, Bjørn Rasmussen og mig, til at skrive litterære ekstranumre til tre forskellige koncerter afholdt på Radar. Jeg deltog i en koncert med Suns of Satan featuring Marybell Katastrophy og skrev efterfølgende digtet "Mit hjerte har ikke nogen farve", som er opsat på en træplade på Godsbanen uden for Radar.

Interview

2016
Interview begået af cand.mag. Henriette Terkelsen for Atlas over Aarhus om det at skrive om andre mennesker og om at censurere sig selv i skriveprocessen.

Talende planche

2015
Performance sammen med musiker Jens Balder under ArtWeekend Aarhus 2015 som talende planche til en udstilling af kunstnerduoen BIT.

På en baggrund af Jens Balders lydtapet, som bl.a. bestod af slag af lister mod gulv, talte den talende planche om en langhåret, svovlgul farvenuance, som i dag er helt udryddet: "Når farver dør, får de metalglans, men inden da udlever de deres egne små, følsomme dramaer. De kravler ind i sig selv og venter på, at alting skal blive bedre. De lægger sig op ad træstammer og beder med næbbene fulde til øverste og strengeste myndighed om at det voldsomme og det meningsløse skal gå væk."