Hvert år ved årets udløb er det umuligt ikke at bemærke, hvordan de religiøse markeringer indtager det offentlige rum og nærmest overdænger det med budskaber om den kristne fest. Det er den stigende tendens til at kaste massive bunker af glimmer og glitter ud over vinduespartier og mange andre steder i det offentlige rum, der især vækker anstød for LGBT+-personen. Hun udtaler, at det kan opfattes som stødende for det segment af LGBT+-miljøet, der har et minimum af æstetisk sans, men at det samtidig kan være utroligt svært at kigge den anden vej.
Især i de senere år, hvor både store og små virksomheder har sluttet sig under den kristne fane og bruger massive midler for at vise, at de bakker om fejringen. Det er en meget populær måde at brande sig på som virksomhed.
“Fejring af jul er en privat ting, og det er beskæmmende at opleve, hvordan den hvert år æder mere af mere af det offentlige rum og får nærmet ubegrænset opmærksomhed og omtale i medierne. Tænk hvis alle religioner skulle fejre deres mærkedage på samme måde”, udtaler LGBT+-personen, som samtidig understreger, at hun bestemt ikke har noget imod kristne mennesker, og at hun har masser af kristne venner, der mener det samme som hun selv gør.
“Et mangfoldighedssymbol som regnbueflaget hører naturligt hjemme i det offentlige rum, fordi det er inkluderende og dermed med til at understøtte samfundets demokratiske værdier. Anderledes er det med religiøse symboler som fx korset, der i sin natur er ekskluderende”, mener LGBT+-personen, der helst ikke vil udtale sig om sit religiøse ståsted offentligt.
“De religiøse minoriteter har det med at ekskludere hinandens symboler, kulturer og markeringer, modsat de seksuelle minoriteter, der har fundet en fælles fejring og et fælles flag”, siger LGBT+-personen, der hvert år bliver trist over at se de mange julelys på altanerne som en hyldest til den årlige kristne fest.
Comment