Citatet stammer fra Dy Plambecks seneste roman “Til min søster”, der fremstår som et feministisk romanmanifest om to søstre, der er vrede på mænd. Især fortælleren går til angreb bevæbnet med sit velsmurte sprog, igennem hvilket hun formår at spidde og tage hævn over den halvdel af menneskeracen, som hun er rasende på.
Romanen kan også læses som et indlæg i bølgen af mor-litteratur, og første del foregår på barselshotellet, hvor der er sting, syrnet lugt af gylp, livmodersammentrækninger, isbind, pumpemaskiner, opsvulmet mellemkød og ukontrollerbare, bristende og lækkende kroppe, der går forsumpede rundt i en traumatiseret choktilstand.
Jeg har dog især været optaget af et helt andet element, nemlig kvindestemmen fra fortiden, der trænger frem gennem uddrag af breve historiske breve, som er trykt direkte i romanen. Brevene er skrevet af J. P Jakobsens ungdomskæreste, Anna, og hendes fortælling giver en historisk dimension til det dødvande de to søstre befinder sig i.
Min fulde analyse af romanen kan læses på litteratursiden.dk.
Comment