Jeg burde tænke på litteratur, men jeg tænker på magt

Jeg er blevet bedt om at skrive en oversigtsartikel om 00’ernes litteratur for litteratursiden.dk. At prøve at formidle noget kort og sammenhængende om et helt årti af den danske litteraturhistorie kan aldrig blive en objektiv formidlingsopgave. Der vil være tilvalg og fravalg, som i sidste ende baserer sig på præferencer, ikke objektive kriterier. Og der ligger selvfølgelig en magt i at kunne vælge værker og forfatterskaber til og fra. Hvem skal have omtale, hvem skal forbigås i tavshed?

Jeg læste oversigtsartiklerne for de foregående årtier igennem, og det slog mig, at de var enormt mandede. Ligesom også de litteraturhistoriske gennemgange og præsentationer af 00’erne, jeg har skimmet igennem er det. Nogle af dem ligger på 66-33 i procentmæssig fordeling af omtaler fordelt på køn.

Det ville jeg selvfølgelig gerne gøre op med. Og det var en af grundene, jeg var glad for at blive tilbudt opgaven. Men nu sidder jeg så med en liste på 41 forfattere, som jeg gerne vil nævne i artiklen, heraf 26 mænd og 15 kvinder. Altså en skævvridning der også nærmer sig 2/3 i mændenes favør.

Man kunne selvfølgelig vælge at skrive en alternativ version af artiklen, hvor mænd er udelukket, og kun kvindelige forfattere omtales. Den artikel ville være befriende at lave, men nok ikke et godt bud på en løsning af den opgave, jeg har fået stillet.

En anden mulighed er at gå materialet igennem igen og vælge et par kvinder til og slette et par mænd fra listen, så regnskabet kunne nærme sig de 50-50. Hvilket nok er den løsning, jeg hælder til. Men samtidig er jeg nødt til at være tro mod virkeligheden. Når min liste er endt sådan, er det fordi de mandlige forfattere har fået noget der ligner 2/3 af opmærksomheden i 2000, og man kan vel ikke direkte omskrive historien. Eller kan man?

2 Comments

  • Meget interessant problemstilling. Så sent som i juli havde jeg en diskussion med en ekspedient i en norsk boghandel om forskellen på norsk og dansk litteratur. Efter min mening er Norge stærk i mandlige forfattere, mens Danmark er det i kvindelige. Takket være vores hyggelige snak, næsten, købte jeg to bøger - selvfølgelig af norske mandlige forfattere, Per Petterson og Simon Stranger. Og sådan har det faktisk været længe. Jeg kom også ind på det i mit gæsteblogindlæg på Bookertalk. https://bookertalk.com/2015/12/17/the-view-from-here-books-from-denmark/ Hvad med at se på andet end antal aktive forfattere, fx kvalitet. Hvor mange har fx været indstillet til Nordisk Råds litteraturpris? Eller vundet andre priser?
    • Mette Østgaard Herniksen
      Hej Marit. Tusind tak for dine inputs. Interessant artikel på bookertalk.com med spændende perspektiver til de skandinaviske lande. Det kunne være super interessant at se kønsfordelingen på flere forskellige parametre, som du foreslår. Det er et ret komplekst regnestykke. Herfra også en anbefaling af dine blogs, som man kan finde links til via artiklen på bookertalk.com.

Leave a comment