Jeg har skrevet analyser for litteratursiden i mere end tretten år. Jeg har ikke tal på, hvor mange det er blevet til, men det må være en del efterhånden. Jeg skriver næsten altid om dansk litteratur, og analyserne adskiller sig fra anmeldelser ved ikke at indeholde en subjektiv smagsdom, men i stedet gennemgå nogle aspekter af et værk og sætte værket i et litterært perspektiv.
Senest har jeg genlæst Glasklokken af Sylvia Plath, og jeg blev ret glad for den nye oversættelse af Mette Moestrup og Olga Ravn. Jeg havde den gamle oversættelse liggende, og jeg synes sproget sidder lige i skabet i den nye oversættelse. Den gamle forekommer sprogligt lidt stiv for en nutidig læser.
Bogens fortæller har et veludviklet feministisk blik, og jeg har skrevet om de feministiske perspektiver i analysen på litteratursiden.dk. En episode, jeg især bed mærke i, men som jeg ikke nævner i analysen, udspringer af hovedpersonen Esthers modvilje mod homoseksualitet. På et tidspunkt siger Esther til sin psykiater Dr. Nolan:
“Jeg forstår ikke, hvad kvinder ser i andre kvinder, ” fortalte jeg dr. Nolan under vores samtale samme eftermiddag. “Hvad ser en kvinde i en kvinde , som hun ikke ser i en mand?”
“Dr. Nolan tav. Så sagde hun: “Ømhed.” Det lukkede munden på mig.
Det er interessant med det heteroseksuelle blik på homoseksualiteten, som ikke ser den centrale, selve seksualiteten, men i stedet ser homoseksualiteten som en mulig flugt fra det der er værre, heteroseksualiteten.
Comment