En leder skal gide at tage opvasken

Der er i øjeblikket debat om udfordringer med ledelsen af folkekirken. Der er forskellige meninger om, hvad der egentlig er galt.

Måske mangler menighedsrådene ressourcer og kompetencer. Måske har ledelsen af præsterne nogle begrænsninger. Eller måske er problemet den tostrengede ledelse. Hvis der altså overhovedet er et problem.

Jeg vil ikke prøve at løse udfordringerne i denne klumme. Jeg vil ikke engang have en holdning. Jeg vil bare være til stede som et konkret eksempel på daglig ledelse.

Mit menighedsråd har valgt at gribe problemstillingen an ved at ansætte mig som daglig leder. Og hvad er det så, jeg går rundt og laver som daglig leder? Hvad er det, de får for pengene?  

De andres problem

Jeg tiltrådte min stilling uden ledelsesmæssig erfaring. Den gode nyhed var, at det også var ukendt land for min arbejdsplads. Der havde ikke været en administrativ leder før. På den måde var vi et perfekt match. Vi var grønne sammen. Det var bare at gå i gang.

De første måneder var én lang række af ahaoplevelser. Hver gang, jeg stødte på et problem eller en udfordring, reagerede jeg på autopilot: Her er noget, nogen bør tage sig af, tænkte jeg. Jeg var på nippet til at lægge udfordringen over i det usynlige arbejdsfelt under kategorien: Somebody else’s Problem.

Indtil det lige i sidste øjeblik gik op for mig, at den ikke gik længere. Somebody else, det var nu mig. Det var blevet min opgave at prøve at fikse udfordringen. Og hver gang med nøjagtig den samme naturlige efterreaktion: Men jeg ved jo ikke, hvordan man gør.

Hen ad vejen er det blevet nemmere: Jeg ved, de små bump kommer løbende, og at jeg ofte ikke lige med det samme vil vide, hvordan vi fikser det. Jeg har fået øvelse i at lægge ansigtet i merckelske folder og sige: Wir schaffen das. Også selv om vi ikke lige ved hvordan.   

Ledere bliver dårligere ledere af at tage lederuddannelser

Jeg er som sagt ny i faget. Jeg har derfor også været heldig at få lov at tage nogle kurser, hvor jeg får vigtige indspark med på vejen. Jeg stifter bekendtskab med modeller, der er gode at tage højde for i HR-afdelingen. Jeg bruger ord som onboarding, performancekultur og helhedsorienterede læringsmiljøer.

Dem lægger jeg væk igen, inden jeg tager ind på mit arbejde i kirken. Folkekirken er ikke en institution, hvor det giver mening, at den daglige leder fyrer lingo af, som er langt fra de ansattes hverdag.

Eller som en af de smarte ledelseskonsulenter for nyligt sagde: Der er evidens for, at ledere bliver dårligere ledere af at tage på ledelseskursus. 

Fortællingen om den heroiske leder

Der findes mange fortællinger om, hvad en leder er: En heroisk og karismatisk karakter, der udtænker visioner og handleplaner, fremsætter strategier og med guld i mund fremelsker topmotiverede medarbejdere, der går hjem fra arbejde og er helt med på, at de har været med til at gøre verden til et bedre sted.

En leder er en person, der har kontrol over situationen og får verden til at indrette sig efter visionen.

Sådan er det ikke. Det jeg laver, er noget andet. Jeg går rundt og snakker med mennesker. Min arbejdsplads er de mennesker, der befolker den. Ansatte, der hver især har deres egne agendaer, som møder hinanden på kryds og tværs.

Jeg tager på arbejde og oplever mønstre af mennesker, der interagerer. Det er uforudsigeligt, komplekst og der medfølger aldrig en model, et skema eller et Excel-ark.

Ledelse i praksis er langt mere kedeligt end det. Det er at snakke lidt med den ene og lidt med den anden og forsøge at løse snart det ene snart det andet hverdagsproblem. Det er at skubbe blidt til en masse små interaktioner, der i forvejen sker på arbejdspladsen.   

Den, der tager opvasken

I virkeligheden har mit arbejde ikke forandret sig meget, siden jeg begyndte min karriere i folkekirken som kirketjener for 11 år siden, og min arbejdsuge bestod af rengøring og et ugentligt kalendermøde.

Som Stine Bosse engang sagde; “hvis man vil være leder, skal man være glad for mennesker, og så skal man gide at tage opvasken.”

For det er det, det i virkeligheden er. En lang række samtaler med mennesker om ting, der driller. Og at rydde op i det, der trænger mest lige nu og her.

Klummen er bragt på kirke.dk og kan læses her: Kordegn: En leder skal gide at tage opvasken | Kirke.dk

Comment

There is no comment on this post. Be the first one.

Leave a comment